Fagområder

Fagområder på AspIT

Der er overordnet tre fagområder på AspIT: det er Teknik, Softwarekonstruktion og Visualisering. Derudover er der mulighed for at fordybe sig i emner som f.eks. QA (kvalitetssikring og test), 3D-konstruktion,  robotteknologi, app-udvikling eller noget helt andet. Her følger lidt mere beskrivelse om de faste fagområder:

Teknik

Lær om hvorfor og hvordan computeren virker. Teknik er en god blanding af teori og praksis; du får hardwaren imellem hænderne og lærer de enkelte dele i computeren at kende. Herudover lærer du, hvordan computeren klargøres med installation af styresystem, og ikke mindst får du mulighed for at opsætte et helt IT-driftsmiljø med server og netværk.

Du lærer i teori og praksis, hvordan et IT-drifts miljø opbygges. Du lærer selv at opsætte og administrere servere, netværk og meget andet. Du får mulighed for at afprøve forskellige servermiljøer.

Samlet set kommer du forbi alt, hvad skal der til for at drifte og vedligeholde en IT-afdeling.

Softwarekonstruktion

Softwarekonstruktion

I softwarekonstruktion lærer du logikken bag programmering at kende. Du skal arbejde med programmeringssprog og databaser, hvor du lærer, hvordan du kan bruge en database i programmeringssammenhæng, samt hvordan du strukturerer og opdeler en opgave i overskuelige bidder, så du efterfølgende kan programmere den.

Der bliver også lejlighed til at arbejde med at udvikle Apps til mobile platforme og arbejde med 3D-engines og generere små spil. Du vil også få mulighed for at programmere robotter.

Visualisering

Lær at lave websider både fra bunden af, hvor du selv skriver koden bag indholdet og anvender aktuelle og tidssvarende CMS systemer.

Vi arbejder med grafisk arbejde, med branchens bedste værktøjer.

Du lærer hvad skal der til, for at lave en god webside, samt hvad skal der til, for at blive fundet af og ranke godt i søgemaskinerne.

Du lærer at integrere medier og laver digital formidling. Vi arbejder med de mest relevante teknologier, der er efterspurgt af erhvervslivet.

Undervejs vælger du hvilke(t) fagområder, der er din store interesse; de fagområder får du lov til at fordybe og dygtiggøre dig i, indtil vi finder en passende praktikplads, hvor du kan teste dine nye evner med henblik på at komme i job.

Du kan læse meget mere om de enkelte fagområder på AspIT Danmarks officielle hjemmeside http://aspit.dk

 

Rul til toppen